Teater Morgana så dagens lys i 1996, som følge af et samarbejde mellem skuespillerne Margit Szlavik og Kaj Pedersen og instruktøren Jørgen Sejr omkring forestillingen “Under Mit Ansigt”. Dette samarbejde blev startskuddet til en række af forestillinger.
Den første: Den Bedrøvede Paraplydame, blev lavet i 1996 og har siden turneret i ind- og udland.
Den næste: Babylon (1999), blev til en forestilling om konsekvenserne af mødet mellem en dansker og en udlænding.
Eventyr på Afveje (2001), blev bygget op over en fri fortolkning af de to kendte eventyr Snehvide og Den Lille Rødhætte.
I 2005 havde vi premiere på vores nye forestilling Hjulspind og Ballonfærd, som ifølge anmelderne fremstår som rendyrket, moderne cirkusteater.
Margit Szlavik og Kaj Pedersen har begge en fortid som skuespillere i teaterværkstedet Den Blå Hest i perioden fra 1976 til 1996 og har siden optrådt som gæstespillere på andre teatre. Som noget nyt er vi begyndt at instruere forestillinger uden for teatrets egen regi.
Se og læs mere under Forestillinger og Repertoire.